tilbage til forsiden


skriv til Rackham
Leder
Nyheder
om Rackham
Butik
Postliste
Kontakt
Links
Tema
Artikelbase
Interviews
Essays
Anmeldelser
Dokumentation
Nekrologer
Debat
Forum

AF MED SKYKLAPPERNE, DANMARK!

Interview med Matthias Wivel

Af Paw Mathiasen


Siden foråret 2000 har Matthias Wivel med ujævne mellemrum udsendt tegneserietidsskriftet Rackham, aktuelt med sit sjette og mest ambitiøse nummer, der i udstyr og længde har karakter af en bog og derfor er betitlet Forandringstegn – De nye tegneserier. Det er de nye strømninger indenfor den europæiske og amerikanske tegneserie, Rackham denne gang tager op i en række interviews med tidens banebrydende serieskabere. Takket være internettets lyksaligheder er det muligt for Wivel at styre Rackham fra sin nuværende bopæl på Manhattan i New York, hvor han læser kunsthistorie på City University of New York. Nu – den første weekend i oktober – befinder han sig dog et par hundrede kilometer syd for New York, til tegneseriefestivalen Small Press Expo (SPX) i Bethesda, en forstadsudørk til hovedstaden Washington D.C. Nærmere bestemt i dobbeltsuiten The Rainbow Chamber på 14. etage af Holiday Inn Select. I rummet ved siden af servicerer den tidligere leder af festivalen, Greg Bennett, dem, der er blevet hjemløse efter hotelbaren er lukket for i nat. Inden vi går ind og deltager i løjerne, tager vi lige en snak.

---

Du er her til tegneseriefestivalen Small Press Expo, og har i din tid som studerende i New York frekventeret en del tegneserieskabere. Hvad er de mest markante forskelle på amerikansk og dansk tegneseriekultur?

Nu er SPX med sin alternative, noget hippe profil måske ikke det mest repræsentative udtryk for amerikansk tegneseriekultur, og man kan heller ikke sige jeg generelt har opsøgt en sådan mens jeg har været her, men hvis man skal bedømme de folk jeg har mødt og de begivenheder jeg har deltaget i her, vil jeg først og fremmest sætte en fed streg under det store engagement, den store entusiasme og de store ambitioner, der præger den alternative tegneseriescene her. Der er simpelthen et markant større overskud end i Danmark. Dette har selvfølgelig en del af sin naturlige forklaring i landets og sprogområdets størrelse i forhold til vores på det punkt langt svagere stillede seriekultur. Men når det er sagt, er det slående hvor meget mere gang der er i amerikanske serieskabere, hvor meget mere de har på hjerte, hvor meget mere de går op i rent faktisk at få noget fra hånden – simpelthen hvor meget mere de vil og gør med deres medie. Jeg tror en af grundene til dette er den meget mere entreprenante amerikanske kultur – den gør-det-selv-ånd, der ligger dybt indpodet i de fleste amerikanere. Debuterende amerikanske serieskabere må for eksempel i markant højere grad søge i egne lommer, når de skal udgive en serie, end det er – eller, med det nye Kunstråd in mente, har været - tilfældet i Danmark, hvor kulturen relativt set er ganske godt begunstiget fra officielt hold.

Du har sammen med T. Thorhauge og designeren Frederik Storm et nyt nummer af Rackham på gaden, Forandringstegn - De nye tegneserier, en kombineret interviewbog og tegneserieantologi, der sætter fokus på seks udenlandske og meget forskellige tegneserieskabere. Hvad er hensigten med bogen?

Hensigten er at præsentere et dansk publikum for et udvalg af de fantastiske serier, der i løbet af de sidste ti års tid har set dagens lys, og fortsat bliver skabt i såvel en række europæiske lande, som i Nordamerika. Da det danske tegneseriemarked længe har været ugunstigt for udgivelser af anderledes art end den sædvanlige, og da de danske forlæggere i langt overvejende grad synes at lide af en kombination af forståeligt mismod og lidt mindre forståelige skyklapper, er forsvindende få af disse tegneserier tilgængelige på dansk. Vi vil gerne vise folk, at tegneserien i disse år gør enorme kunstneriske landvindinger, og at mange af de nye tegneserier er ganske let tilgængelige, hvis blot man ved hvor man skal kigge. Derudover er bogen, der udover seks tegneserier – syv når man medregner Thomas’ introduktion – indeholder dybdegående interviews med de seks serieskabere bag serierne, et forsøg på at indkredse seks unikke kunstneriske temperamenter og nå til en mere indgående forståelse af dem.

Hvis vi ser bort fra selve tegneserierne, hvad er det så, danske tegneserielæsere og -skabere kan få ud af de seks samtaler?

De giver først og fremmest et overraskende og fascinerende indblik i de tanker og overvejelser, der ligger bag hver af de seks’ kreative udfoldelse, men strækker sig også langt ud over det rent værkorienterede og er, har det vist sig, blevet samtaler om livs- og virkelighedsopfattelser formuleret af seks stærkt originale fortolkere af tilværelsen. Det er det sidste, der er den virkelige gevinst, og det var en stor positiv overraskelse at samtalerne blev så rige. Jeg var godt klar over, at de seks havde spændende perspektiver på tilværelsen, og så videre – det viser deres tegneserier jo med al ønskelig tydelighed – men samtalerne endte alle seks med at blive forbløffende vidtfavnende, og i øvrigt i et par tilfælde ret hudløst personlige. Med hensyn til de udøvende herhjemme, håber jeg da det enorme engagement og ambitionsniveau og det uortodokse og originale syn på deres kunst, de seks udtrykker, kan tjene til inspiration. Guderne skal vide, at der er brug for mere udsyn og større ambitioner blandt danske tegneserieskabere.

De tegneserier, du og din medforfatter kalder "de nye tegneserier", hvad er det for nogle? Er det en bestemt genre, en bevægelse eller bare en trend?

Det er lidt vildledende at tale om dem samlet, for det der er tale om er mest af alt et generelt, bredt rammebrud indenfor mediet. Visse af de tegneserier, der i dag sætter den kunstneriske dagsorden, kan godt have ting til fælles, men generelt er det dominerende fællestræk ved de nye tegneserier, vi sætter fokus på i bogen, at de er vidt forskellige. Tegneserien præges i dag af en hidtil uset alsidighed, både med hensyn til form og indhold, for nu at hive den gamle distinktion op af hatten. Der synes ganske enkelt at være tale om et af de sjældne kvantespring indenfor udtrykket, et medie punktvis oplever, når det finder sig til rette med en ny identitet.

Nogle af disse "nye tegneserier", for eksempel Chris Ware og Martin tom Dieck, forekommer ret eksklusive, for ikke at sige elitære, i forhold til størstedelen af de tegneserier, der normalt udgives i Danmark. Hvordan tror du de vil påvirke dansk tegneseriekultur i fremtiden, for ikke at sige dansk kulturliv generelt?

Nogle af serierne er ganske rigtigt mere vanskeligt tilgængelige end andre, ligesom det er tilfældet med værker indenfor andre medier – vi er godt klar over at ikke alle de tegneserier vi behandler i bogen har lige store chancer for at nå et bredt publikum, men vi mener at de alle vil interessere et væsentligt større af slagsen end de har nu, ikke mindst i Danmark, hvor vi trods vor relativt veludviklede tegneseriekultur kun i stærkt begrænset omfang har været præsenteret for alternativer til de traditionelle udtryk i løbet af de seneste ti-femten år. Håbet er, at tegneserier som dem vi bringer i bogen vil finde et receptivt publikum, både blandt tegneseriefans og for mere bredt kulturelt orienterede mennesker. I virkeligheden vil vi gerne bryde den vantetænkning, der påklistrer et medieprædikat, før selve værket bedømmes. Det ville være fantastisk om tegneserier umærkeligt kunne komme til at indgå i det kulturelle kredsløb på linie med andre medier.

Har du i den forbindelse nogle bud på, hvordan den danske tegneseriekultur kunne komme lidt videre i retning af at inddrage en noget større og mere sammensat offentlighed?

Først og fremmest skal tilstrækkelig mange værker af høj kvalitet introduceres for det danske publikum; værker der helt umærkeligt hævder deres legitimitet som fuldbyrdede kunstneriske udtryk. Det er det, mange af ”de nye tegneserier gør” – de gør ikke et stort nummer ud af at være tegneserier, men gør bare deres ting. Det tror jeg er vigtigt. Dernæst vil en fortsat insisteren på det umærkelige i at tegneserier kan favne ethvert emne og udtryk fra kritisk og offentligt hold være en vigtig faktor – det er noget af det vi prøver på at fremme. Rent praktisk tror jeg det vil være afgørende, at disse tegneserier når deres publikum, for eksempel ved at blive udgivet på bogforlag, blive mere synlige i boghandlerne og generelt blive markedsført helt på linie med bøger. Misforstå mig ikke, jeg mener ikke man bør skjule at disse værker er tegneserier, man skal bare undgå hele tiden at undskylde for det og forklare det.

Jeg vil driste mig til at spørge dig om hvilke reaktioner, I regner med at få på bogen, både indefra og udefra tegneseriekulturen? Specifikt vil også gerne høre om du har en forestilling om, om nogle af de seks udvalgte tegneserieskabere i højere grad end andre vil få folk til at klappe eller løbe skrigende væk?

Den slags er svært at svare på. Det er klart at bogen på flere niveauer er en udfordring, men den er også tænkt som en varm og generøs formidlingsgestus. Så udover den pavlovske afvisningsreaktion fra den lille kerne af koldkrigere i miljøet, ved jeg virkelig ikke hvad jeg skal forvente. Bogen er som sagt tænkt som en henvendelse til folk udenfor tegneseriekredse, folk der bare generelt er kulturelt interesserede, og derfor tror jeg ikke nødvendigvis at en fyr som Jim Woodring, der betjener sig af et ærketraditionelt tegneseriesprog og derfor nok vil appellere mere til inkarnerede tegneserielæsere, nødvendigvis vil blive modtaget bedre end for eksempel Anke Feuchtenberger, der er langt mere utraditionel, men som jeg har oplevet rammer en nerve hos mange, der ikke læser tegneserier. Ben Katchor synes jeg er både fascinerende og morsom, men også noget af en acquired taste, men han er nok den bredest anerkendte af de serieskabere vi præsenterer, så sværere tilgængelig er han måske heller ikke – hvem ved?

Forandringstegn er en meget smuk bog, man fornemmer der er lagt mange kræfter i den. Den har jo også været undervejs meget længe, har det været en hård fødsel?

Ja, det synes jeg, det har sgu været noget af en prøvelse, ikke mindst fordi ambitionsniveauet er steget i takt med at vi har arbejdet på den og fordi vi hele tiden har opdaget ting, vi syntes vi kunne gøre bedre. Læg til det en masse problemer i den endelige produktionsfase og et smerteligt billede tegner sig. Og jeg har jo siddet i USA det meste af tiden – hvis du stiller Thomas og vores grafiker Frederik, der jo dagligt har siddet med aben de seneste to år, samme spørgsmål, vil jeg formode de slår sådan en baglæns halvvejs-saltomotale à la Søren Brun og får krydser i stedet for prikker som øjne. Men når alt det er sagt, har bogen sikkert ikke været hårdere at have med at gøre end lignende publikationer er for andre. Det er med den slags som med en slem brandert og de efterfølgende tømmermænd – man glemmer alt det fede og har det dårligt over fejlene, og man sværger højt og helligt ”aldrig igen!” Men før man får set sig om, er man tilbage på flasken.

Forandringstegn er vel at betragte som et Rackham-projekt, men ellers er det to år siden, det sidste rigtige nummer af Rackham udkom. Hvad er fremtiden for Rackham?

Det er svært at sige. Forandringstegn var oprindeligt tænkt som Rackham #6, men forekom os – jævnfør hvad jeg sagde før om eksponeringen af de nye tegneserier – efterhånden at rumme et potentiale, der fortjente mere end den plads i en længere serie af udgivelser, den ville få som et nummer af Rackham, samt den noget mangelfulde distribution, vi selv kunne præstere. At den er endt som en bog er karakteristisk for den organiske udvikling, Rackham fra starten har oplevet. Forskellige faktorer, først og fremmest min selvvalgte eksiltilværelse, gør nu at Rackham stopper som bare nogenlunde regelmæssigt udkommende blad og vi lukker derfor vores abonnementsordning. Det mest sandsynlige er, at der i fremtiden vil blive tale om større udgivelser à la Forandringstegn – nogle måske med, andre givetvis uden Rackham-prædikatet. Det er ikke helt til at sige endnu, men vi stopper i hvert fald ikke vores aktivitet, og vores website, rackham.dk, vil fortsætte i den hårde stil det det meste af tiden har holdt.

Du er jo også kendt for at være en hård hund som kritiker, flere danske tegneserier har fået det glatte lag på rackham.dk, med efterfølgende ballade på sitets forum. Hvorfor er kritik så vigtig?

Et værk lever kun i mødet med en fortolker, og kritikeren er – ideelt set – en, der har gjort fortolkningen til sit kald. Af god kritik forventer man informeret, subjektiv stillingtagen af den slags, der bidrager til at holde værket i live i det kulturelle kredsløb. God kritik er uendeligt mere end den tandløse forbrugervejledning mange forveksler den med, for slet ikke at tale om det promoverende jubelkor, der ofte forventes af den og som den i vidt omfang er degenereret i retning af. God kritik skræller den sociale fernis af, og søger sandheder i oplevelsen af værket – sandheder der forhåbentlig finder resonans hos andre fortolkere og beriger deres egen oplevelse. Jeg hævder ikke at jeg mestrer dette, men jeg aspirerer mod det og anser det som væsentligt at jeg derfor ytrer min mening om de ting jeg kritiserer. Mere konkret, og set i forhold til det danske tegneseriemiljø, anser jeg det for vigtigt, at nogen bryder den overvejende offentlige tavshed, den lille kollegiale kreds vi er karakteriseres ved. Der er brug for at ilde hørte sandheder når ud over bardisken og ikke forbliver bag ryggen på dem, der har mest brug for at høre dem. Jeg prøver ikke at være hård, men snarere retfærdig. Jeg aner som sagt ikke om jeg lever op til disse høje krav, men jeg gør fanme mit bedste. Om det er en succes lader jeg det af naturlige årsager være op til mine kritikere at vurdere. Jeg er kun en autoritet i det omfang jeg anses for at være det i mine læseres øjne.

Men selv hvis tegneseriekulturen i Danmark fik et større udsyn og en mere ambitiøs selvforståelse, er det så overhovedet realistisk at tro at Danmark en dag ville blive beriget med tegneserieskabere på niveau med David B., Chris Ware, Jim Woodring, eller før dem, for eksempel Jaques Tardi og Will Eisner?

Det mener jeg bestemt. Vi har her i Danmark, på trods af landets størrelse, tidligere haft serieskabere som Storm P., Arne Ungermann, Palle Nielsen og Claus Deleuran, som er helt på niveau med de bedste udenlandske. Dertil kommer en usædvanlig stærk bladtegnertradition, der er med til at fuldende billedet af en stærk cartoon nation. Og så synes jeg bestemt også at den etablerede generation i dag har markeret sig med særegne og fremragende serieskabere, for eksempel Ivar Gjørup og Peter Kielland. Jeg skal ikke kunne sige om den næste seriekunstner i international klasse er lige på trapperne, men jeg synes vi i dag har en række særdeles lovende yngre folk, man kun kan håbe i stigende grad leverer varen i fremtiden.

Du er sikkert træt af altid at høre om resten af din familie, men det er jo ingen hemmelighed at din far er kunsthistorikeren Mikael Wivel, at dine onkler er Henrik og Peter Wivel, hhv. kulturredaktør på Weekendavisen og forhenværende chefredaktør på Berlingske Tidende og Information, at din fætter er Klaus Wivel, litteraturredaktør på Weekendavisen, og at den heftigt omdiskuterede Ole Wivel – tidligere direktør på Gyldendal – er din farfars bror. Hvad er der dog med jer? Har I bare en medfødt trang til kulturformidling og smagsdommeri eller hvad?

Øh, lad os bare sige, at jeg er alvorligt miljøskadet, og at jeg ikke er den eneste der er det. Og mens jeg med stolthed tager smagsdommerbetegnelsen på mig af politiske årsager, er det i virkeligheden ikke det, der er formålet. Tanken er en fortsat udstrakt hånd - It’s all luuv!


[2/10/2004, tidligere bragt i forkortet form i tegneserietidsskriftet Strip! nr. 28, december 2004]



   

klik på billedet for at se det i en større version
Paw Mathiasen og Matthias Wivel til afterparty på SPX sammen med Top Shelfs Brett Warnock.

 

 

 

 

klik på billedet for at se det i en større version
Forandringstegn - De nye tegneserier.

 

læs også:
Nyhed: Forandringstegn!
Rackhams forum: Forandringstegn
Tema: Tidens serier
Tema: Danske tegneserier

links:
Forandringstegn


tilbage til Interviews


© 2006 Rackham. All rights reserved. The illustrations and text are © 2006 the respective artists and authors. All rights reserved.


4